top of page

KROCKETREGLER & FORTOLKNING

Indhold

Emne

Søgeord

Dato

Fortolkning

Diverse

2020-05-13

Slag m kølleside

Det må være et ugyldigt slag og kuglen skal lægges tilbage. Og så må man udføre slaget rigtigt. Til grund for afgørelsen er følgende regel: Grundreglerne §3 stk. 1: Der må ikke slås med siden af køllen. stk. 2: Ugyldige slag skal lægges tilbage.

Fortolkning

Miste slag

2013-05-07

Slutpind rykkes op

Rød og gul er færdig krockeret og klar til at gå til pind. Rød skyder gul på pinden og gul fjernes fra banen. Rød skyder selv på pinden som i selve slaget rykkes op og ligger fladt på jorden. Hvad er status for rød? Svar.: Rød har ramt slutpinden og spillet er færdigt. Grundlaget for afgørelsen er: Af reglerne § 1 stk. 18 fremgår det at ”Spillet er slut, når to medspillere, som er frispillere, har krockeret alle kugler på banen, og begge kugler har ramt start-/slutpinden.” Dette er tilfældet her, da rød er klar til at gå til pind og rammer pinden. Udvalget mener ikke at det at pinden vælter, skal have indflydelse på afslutning af spillet selvom det af § 3 stk. 10 fremgår det at ”Der mistes slag, hvis bue eller pind rykkes op, når spilleren slår”.

Fortolkning

Diverse

2020-08-11

Standser kugle på vej ud af banen, med fod.

Det er ren refleks at stoppe kuglen og selvfølgelig skal den lægges ude. Hvis en af spillerne ikke er enig må de overbevise ham/hende. Næste gang man slår, kan man foregribe begivenhederne og bede dem, der står i skudlinjen, om at flytte sig. Til grund for afgørelsen er brugt § 9 stk. 4 Spillerne skal udvise sportslig optræden under krocketkampen og ikke genere med- og modspillere. Og § 9 stk. 7: Ved tvivlsspørgsmål er det altid de fire spillere på banen, der skal blive enige om spillet. Ved stævner kan der være en stævneledelse, man kan spørge til råds, men som udgangspunkt er det altid forannævnte, der er gældende.

Fortolkning

Stk. 17

Rammes start-/slutpinden, er kuglen pindekugle og skal begynde med bue 8 næste gang, kuglen har slag. Indtil da holdes kuglen i hånden. Fortolkning: Kuglen må ikke starte ved bue 8 før næste gang, det er spillerens tur. Dette uanset om kuglen i ét slag har passeret både bue 13 og bue 14 og dermed opnået 2 slag.
bottom of page