top of page

KROCKETREGLER & FORTOLKNING
Indhold
Emne
Søgeord
Dato
Fortolkning
Pindekugler
2014-06-26
En krockering giver to slag
Jeg er frispiller og skal til at slå, min makkers kugle ligger klods op (rører ved min) og vi var alle enig om at uanset hvordan jeg berørte eller slog til min kugle så var der tale om en krockering, men derefter blev der mere uro end Skagerak i oprør for modstanderne påstod at fordi kuglerne lå klods så gav krockeringen
efterfølgende kun 1 slag, og nødtvunget af omstændighederne gav jeg afkald på de sædvanlige 2 slag efter en krockering og nøjedes med 1 slag.
Svar.:
En krockering giver to slag
Grundlaget for afgørelsen er:
Det fremgår klart af § 4 stk. 3 at ”En krockering giver to slag”. Forudsætningen er at spillende kugle har ret til krockering. At kuglerne berører hinanden forud for slaget har ingen betydning for spillet.
1/0
Fortolkning
Pindekugler
2013-03-07
Er frispilleren krockeret
Når en pindekugle bliver slået ud gennem bue 8 eller bue 8 og 9 og rammer en frispiller i slaget, er frispilleren så krockeret eller skal den krockeres i det efterfølgende slag ?
Svar.:
Frispilleren er krockeret
Følgende § ligger til grund for afgørelsen:
§ 4 stk. 2: ”Retten til krockering er til stede i 1. slag efter passage af bue 3 – 14, når mindst én af kuglerne er frispiller. Spillende kugle skal dog have passeret bue 3.
Fortolkning: Ved passage af bue 3 kan der ikke opnås krockering af en frispiller i samme slag, som buen passeres i.”
Ordlyden omkring frispiller og bue 3 er det eneste sted i reglerne, hvor der ikke opnås krockering af en frispiller, hvorfor et enigt udvalg finder at frispilleren er krockeret jf. det gældende regelhefte.
1/0
Fortolkning
Krockeringer
2016-08-14
Fejlslag i forbindelse med krockering
En frikugle ligger ca. 10 cm bag modstanderens pindkugle og makkeren til frikuglen ligger et stykke derfra. Da frikuglen forsøger at springe over pindkuglen rører han denne med køllen og kuglen rammer makkerens kugle. Hvad så får han to slag fordi pindkuglen er en knold på banen, eller er han død en omgang fordi han rammer pindkuglen med køllen?
Svar.:
Frispilleren mister et slag og har herefter et slag tilbage
Af § 3 stk. 10 fremgår det at: ”Der kan højst tabes ét slag”.
Af § 3 stk. 10 fremgår det at: ”Der tabes slag når kugler berøres med køllen i forbindelse med slaget”.
Af § 4 stk. 4 fremgår det at: ”En krockering giver to slag”.
1/0
Fortolkning
Diverse
2019-07-16
Hvornår er et slag gennemført.
Et enigt regeludvalg er kommet frem til følgende svar:
Et slag er gennemført, når køllen er ført tilbage og frem igen inden berøring af kuglen.
Begrundelse
§9 stk 3: Hvis kuglen/kuglerne berøres af køllen i forbindelse med klargøring til slaget, er dette ikke et slag.
Men kuglen/kuglerne må selvfølgelig ikke flytte sig, og spilleren bør absolut undgå at berøre kuglen/kuglerne med køllen før slaget.
1/0
bottom of page

